-
Klar til at snuppe milliarder fra erhvervslivet – nu bliver der ballade
ソース: BDK Finans / 19 2 2024 11:52:37 America/Chicago
Omsider, fristes man til at sige. Det var meningen, at den 452-sider lange rapport om saneringen af erhvervsstøtten på 42 milliarder kroner skulle være offentliggjort i oktober 2022. Nu er den her med et år og fire måneders forsinkelse, selvom det allerede er besluttet, at regeringens ekspertudvalg med finansmanden Christian Frigast i spidsen skal fortsætte arbejdet i en fase II i 2024. Arbejdet i fase I er gjort. Så klar må dommen være. Derfor kan der stadig blive ballade og hylekor. Man kan således ikke beskylde Christian Frigast, som også er næstformand for PostNord og Pandora samt bestyrelsesmedlem i den statslige superfond EIFO, for ikke at levere. Når ekspertudvalget foreslår saneringen af erhvervsstøtten på 2,3 milliarder kroner og kun er bedt om at finde to milliarder kroner, så kan man ikke komme at sige, at opgaven ikke er løst. Den borgerlig-liberale tænketank CEPOS er allerede ude og rose rapporten, som vil tage et opgør med knap 11 procent af den erhvervsstøtte, som faktisk kan saneres. De to milliarder er imidlertid allerede næsten brugt, før blækket på rapporten er tørt, selvom det bliver hårdt og svært at forvandle et udspil til saneringer til faktiske saneringer i en kommende politisk aftale. Al erfaring viser, at det er svært at fjerne subsidier eller skattefordele, og ikke mindst, når det er en myriade af 58 indviklede store og bittesmå ordninger, som helt eller delvis skal væk. Regeringsgrundlaget fra december 2022 slår fast, at en halv milliard af provenuet fra saneringen skal bruges til at nedsætte bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder fra 15 procent til ti procent, og en halv milliard kroner skal anvendes til at skabe en ny model for værdiansættelse ved generationsskifte. Endvidere skal en milliard kroner bruges til et i øvrigt omdiskuteret forsknings- og udviklingsfradrag. Man kan således sige, at der trods alt er en ordentlig gulerod for erhvervslivet ved at juble mest muligt over udspillet fra ekspertudvalget, for ellers kommer de skattelettelser, som erhvervslivet har jublet over og glædet sig til, ikke. Christian Frigast og hans ekspertudvalg, som har bestået af økonomiprofessor Niels Johannesen, økonomiprofessor Jeppe Druedahl og topchefen i Heartland, Lise Kaae, retter en barsk kritik af den hidtidige erhvervsstøtte for aldrig nogensinde at have afspejlet nogen klar idé eller formål. Det ligner et billede af, at skiftende regeringer simpelthen har fundet på nye ordninger for at løse nye problemer eller tækkes bestemte erhvervsinteresser. Det er ikke kønt. Nye principper for erhvervsstøtte Nu ligger der omsider et forslag til nogle principper for fremtidens erhvervsstøtte, selvom man kunne ønske, at de var endnu klarere og endnu mere håndgribelige. Den første gode begrundelse for erhvervsstøtte bygger på saglige økonomiske argumenter, herunder at løse en konkret markedsfejl. Det andet er, at erhvervsstøtten bidrager til at indfri klimamål. Den tredje er samfundshensyn, hvor værdiansættelsen er rent politisk. Princippet underbygges af supplerende principper for indretningen og administrationen, herunder at de skal rettes mod et formål og ikke et redskab. Heri ligger et krav om, at de skal være teknologineutrale. Desuden foreslås det, at støtten ikke må forvride privat aktivitet. Endelig foreslås, at alle ordninger skal have en udløbsdato. Man kan som borger eller virksomhed tænke over erhvervsstøtte på den måde, at man altid skal sammenligne støtten med alternativet, nemlig en lavere selskabsskat. Det er en af de dybe indsigter i rapporten. Det er i grunden sært, at man aldrig tidligere systematisk har gransket erhvervsstøtten, men bare ladet stå til. De fire største ordninger, som ekspertudvalget vil sanere, er skattefritagelsen ved arbejde om bord på et skib (skibsregister- eller DIS-ordningen), som koster godt en milliard om året. Den næste er straksafskrivningen på computersoftware, som koster staten 600 millioner kroner. Endelig er det erhvervsstøtte på investeringsfremme og momskreditter på hver 300 millioner kroner. Så er vi tæt på to milliarder, men som nævnt skal nogle ordninger kun delvis saneres. Vismændene har i flere omgange netop rettet en skarp kritik af eksempelvis DIS-ordningen. Det er for et medie næsten en pligt at fortælle, at ekspertudvalget ikke foreslår at sanere mediestøtte og mediernes nulmoms på cirka 900 millioner kroner om året. Man kan næsten allerede nu gætte på det mest sandsynlige forløb, som er, at jo mindre ordningen er, jo større vil protesterne lyde over dens sanering. Man kan allerede høre skriget, når regeringen vil sakse 47 millioner kroner i støtten til Wonderful Copenhagen, 47 millioner kroner i støtten til Fonden for Plantebaserede Fødevarer eller 50 millioner i besparelser på virksomhedernes afskrivninger på førstegangskøb af kunst. Hele branchen af gallerister er måske allerede i oprør, fordi det vil gøre ondt på hele kunstnermiljøet at fjerne støtten. Sagen er imidlertid, at de her ordninger ikke foreslås saneret ud fra subjektive fornemmelser, men fordi der ikke er gode argumenter for at bevare dem. Vi har nu omsider rapporten. Nu får vi balladen. Stakkels erhvervsminister Morten Bødskov (S), som skal stå op imod hylekoret af særinteresser, som vil kæmpe for status quo. Hylekoret kan fortsætte, når det i fase II bliver mindst lige så svært. Så skal der ikke findes milliarder, men 4.000 personer i arbejdsudbud. En lille, men ret markant reform. Det bliver slet ikke let. Thomas Bernt er Berlingskes erhvervskommentator https://www.berlingske.dk/kommentar/klar-til-at-snuppe-milliarder-fra-erhvervslivet-nu-bliver-der-ballade